Brænder du for HR og drømmer du om et job, hvor du får mulighed for at udvikle dig sammen med kompetente kolleger? Så er du måske vores kommende HR-elev.
Vi søger en engageret og nysgerrig HR-elev, der kan overtage pladsen efter vores nuværende elev. Til efteråret starter hun i en fast stilling i HR. Det betyder, at du får muligheden for at træde ind i en rolle, hvor opgaver, læring og ansvar allerede er godt forankret – og hvor du kan gøre en reel forskel fra start.
Om jobbet
Som HR-elev hos os får du en alsidig uddannelse med fokus på HR og administration. Du får mulighed for at udvikle dine kompetencer løbende, og du vil gradvist få mere ansvar i takt med, at dine kompetencer og erfaring vokser.
Dine primære opgaver bliver:
Desuden får du mulighed for at prøve andre typer opgaver, fx ved at:
Du bliver en del af en HR-afdeling bestående af tre erfarne kolleger: en HR-chef og snart to HR-konsulenter. Hos os er der altid plads til sparring og støtte – og du bliver aldrig overladt til dig selv. Du kommer til at referere til HR-chef, Anne-Marie Benner:
"Vi lægger stor vægt på at give vores elever ansvar og plads til at udvikle sig – som HR-elev i Frederiksberg Forsyning bliver du en vigtig del af teamet fra dag ét".
Om dig
Du er nysgerrig, struktureret og har gåpåmod. Du behøver ikke komme med erfaringen på forhånd – det vigtigste er, at du har lysten og viljen til at lære og kan sig ja til, at du
Desuden har du gennemført en af følgende uddannelser
Vi tilbyder
Hos Frederiksberg Forsyning får du ikke blot en elevplads, men et stærkt fundament for din fremtidige karriere inden for HR. Du bliver en del af et trygt og engageret arbejdsmiljø, hvor din faglige og personlige udvikling er i fokus, og hvor du får mulighed for at lære fra dygtige og hjælpsomme kolleger. Vi værdsætter samarbejde og initiativ, og vi giver dig ansvar i takt med, at du vokser med opgaverne.
Arbejdstiden er 37 timer om ugen med flextid, hvilket giver dig mulighed for at skabe en god balance mellem arbejde og fritid. Derudover kan du se frem til personalegoder, bl.a. en kantineordning, adgang til massage- og fitnessordning samt forskellige sociale arrangementer i løbet af året.
Vores kontor ligger centralt placeret tæt på Fasanvej Metro.
Interesseret?
Send din ansøgning og dit CV online senest søndag den 3. august 2025. Vær opmærksom på, at vi holder samtaler løbende.
Har du spørgsmål til stillingen, kan du kontakte HR-chef Anne-Marie Benner på tlf. +45 30 76 61 39.
Vi vil indhente referencer som led i ansættelsesprocessen.
Frederiksberg Forsyning er et lokalt forsyningsselskab på Frederiksberg. Kernen af vores arbejde er at sikre Frederiksberg stabil og sikker adgang til vand og energi. Vi leverer vand, fjernvarme og -køl, bygas, bortleder regn- og spildevand og producerer vedvarende energi. Kvalitet og sikkerhed er vores nøgleord. Vi prioriterer en bæredygtig forsyning højt – og har fokus på både det miljømæssige, det sociale og det økonomiske aspekt.
Frederiksberg er byens grønne hjerte, og hos Frederiksberg Forsyning arbejder vi målrettet for en grøn, tryg og sund by – nu og i fremtiden. Vi passer på byen og engagerer os i at løse de energi-, forsynings- og klimaudfordringer, Frederiksberg står over for.
Vi vil gerne inspirere borgere, de lokale virksomheder og resten af vores lokalsamfund til grønnere valg og vaner. Vi har et særligt samfundsansvar, fordi vores løsninger spiller en stor rolle i den grønne omstilling. Vores ansvar rækker ud over kommunegrænsen, for den måde, vi bidrager til at løse udfordringerne på, har betydning for tæt bebyggede områder generelt og i sidste ende for resten af verden.
Forsyningen har ca. 150 ansatte og en nettoomsætning på godt 600 millioner kroner årligt.
Frederiksberg Forsyning A/S ejes 100 % af Frederiksberg Kommune. Du kan læse mere om Frederiksberg Forsyning på www.frb-forsyning.dk