Leder til Service og Vedligehold hos Frederiksberg Forsyning

Vil du lede to afdelinger, hvor dagens opgaver spænder fra fjernvarmevekslerstationer og teknisk service til kundeprodukter og samarbejde med CTR? Så er du måske vores nye leder til Service og Vedligehold.

Du bliver leder for Teknisk salg og service samt Veksler/CTR, der begge er en del af Drift. Her får du ansvar for medarbejderne og mulighed for at bruge din tekniske interesse i en hverdag, hvor den daglige drift skal fungere, og kundeprodukterne udvikles. 

Du har personaleansvaret og den faglige ledelse af begge afdelinger. I det daglige arbejder du tæt sammen med de to koordinatorer, som planlægger opgaverne. Sammen følger I op på opgaverne, får prioriteringerne til at hænge sammen og sikrer, at kvaliteten er i orden.

Du kommer til at referere til chef for Drift og Beredskab, Gitte Weitze Christensen. For Gitte er balancen mellem mennesker og teknik vigtig. Hun lægger vægt på en ledelsesstil, der skaber motivation, engagement og tryghed i hverdagen.

“Vi præsterer bedst, når vi har det godt, hjælper hinanden og kan dele ideer og erfaringer åbent. Jeg lægger vægt på, at der er plads til forskellige kompetencer og synsvinkler, og at vi i fællesskab skaber rammer, hvor medarbejderne kan tage ansvar, udvikle sig og gøre en forskel,” siger Gitte.

Dine opgaver
Din hovedopgave er at skabe rammerne for, at medarbejderne kan lykkes, og at opgaverne bliver løst med høj faglighed, et stærkt driftsfokus og blik for forsyningssikkerheden. Samtidig er du med til at udvikle de produkter og den service, som vi tilbyder kunderne. Dine primære ansvarsområder bliver at:

  • lede og udvikle medarbejderne med tillid, tydelige forventninger og løbende sparring
  • have det faglige ansvar for vedligeholdelses- og eftersynsopgaver på fjernvarmevekslerstationer samt salg, etablering, eftersyn og drift af fjernvarmeunits
  • sikre sikkerhedseftersyn på gasinstallationer og stikprøvekontrol af fjernvarme- og vandmålere
  • udvikle fjernvarmeområdet og vores kundeprodukter med blik for kundernes behov og for at optimere fjernvarmekæden fra vekslerstation til kunde
  • være Frederiksberg Forsynings kontaktpunkt til CTR og sikre god koordinering, dialog og samarbejde om kommende udbud

Du er tæt på medarbejdernes hverdag og tager del i de faglige drøftelser. Du kan skabe overblik og prioritere, når der er mange opgaver i gang, uden at miste blikket for driften. I travle perioder er du også klar til at hoppe i arbejdstøjet og hjælpe til, når der er brug for ekstra hænder.

Om dig
Du trives med at have ledelse som din hovedopgave og interesserer dig for både medarbejderne og teknikken. Du er en nærværende leder, der kan forstå og engagere medarbejderne, skabe tydelig retning i hverdagen og drive de forandringer, der er brug for.

Vi forestiller os, at du har:

  • en teknisk uddannelse, fx som maskinmester, ingeniør eller en anden relevant teknisk baggrund
  • erfaring med tekniske driftsopgaver og gerne personaleledelse 
  • evne til at lede motiverende og få medarbejdernes kompetencer i spil
  • erfaring med eller interesse for at udvikle tekniske kundeprodukter og sikre god drift og service
  • evnen til at skabe og vedligeholde gode relationer, både internt i Frederiksberg Forsyning og i samarbejdet med CTR

Vi tilbyder
Hos os får du et alsidigt lederjob med plads til både medarbejderledelse, faglig sparring og udvikling af kundeprodukter. Du får mulighed for at sætte dit præg på samarbejdet i de to afdelinger og på udviklingen af vores tilbud til kunderne.

Du bliver en del af et lokalt forsyningsselskab, hvor kvalitet og sikkerhed i arbejdet med fjernvarme har betydning for kunderne på Frederiksberg.

Vi har ambitioner på både virksomhedens og medarbejdernes vegne. Her er plads til faglig sparring, ansvar og udvikling – og til at komme med ideer, stille spørgsmål og lære af det, der ikke lykkes første gang. 

Interesseret?
Send din ansøgning og dit CV online senest 18. oktober 2026. Vi holder samtaler løbende.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte chef for Drift og Beredskab, Gitte Weitze Christensen på +45 26 14 63 14.

Arbejdsstedet er Stæhr Johansens Vej 38, 2000 Frederiksberg.

Vi vil indhente og referencer som led i ansættelsesprocessen.

Mød nogle af vores gode og dedikerede ansatte, der fortæller om deres opgaver og deres bidrag til en bæredygtig by på vores hjemmeside: https://www.frb-forsyning.dk/job

Du kan læse vores privatlivspolitik for ansøgere på vores hjemmeside: https://www.frb-forsyning.dk/Default.aspx?ID=3097

Frederiksberg Forsyning sikrer byens borgere stabil adgang til drikkevand, fjernvarme, bygas og fjernkøling samt håndtering af regn- og spildevand. Vi spiller en aktiv rolle i Frederiksbergs klimasikring og byudvikling, hvor vi, med den tredobbelte bundlinje, har et særligt fokus på de miljømæssige, sociale og økonomiske forhold som følger af vores leverancer.

Vi er et selvstændigt aktieselskab, 100 % ejet af Frederiksberg Kommune, med cirka 160 medarbejdere og en årlig nettoomsætning på omkring 750 mio. kr. Vi investerer løbende i grøn omstilling, digitalisering og moderne faciliteter for at sikre fremtidens forsyning.

Medarbejdertrivsel, udvikling og diversitet er en vigtig del af vores kultur. Vores medarbejdere bidrager hver dag til at gøre Frederiksberg til en fremtidssikret by, hvor forsyningssikkerhed, innovation og samfundsansvar går hånd i hånd.

Du kan læse mere om Frederiksberg Forsyning på www.frb-forsyning.dk

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven
Frist:
Kontaktperson:
Gitte Weitze Christensen Chef for Drift og Beredskab +4526146314 +4538185540
Frederiksberg Forsyning A/S
Stæhr Johansens Vej 38
2000 Frederiksberg
CVR 28500769